Tilmeld dig som frivillig til årets festival

Som vanligt har vi brug for alle vores gode frivillige til at hjælpe med at afvikle årets festival. Tølløse festival er baseret 100% på frivillig arbejdskraft og det gælder både hjælpere og kunstnere – noget som vi er umådeligt stolte af og baggrunden for at vi “stadig” kalder os Sjællands smukkeste festival. For det kan da ikke bliver smukkere at det frivillige fællesskab frembringer årets fest i Tølløse.

Hvis du også har lyst til at være med, så tøv ikke med at tilmelde dig som frivillig. Du tilmelder dig her på siden – tryk på linket i venstre side. Du modtager et autosvar fra os, når din tilmelding er registreret og så hører du fra os igen i starten af august.

Vi håber du har lyst til at være med.

Bedste hilsner fra Festivalgruppen